Mit menneske, Ida, var så besat af at ville have mig, at hun fik mig hjem fra Sverige i december 2007. Der var ikke en eneste coton de tulear hvalp til salg i Danmark. Jeg er meget glad for hende, for hun er nem at dressere. Jeg har lært hende at kokkerere god mad med en anelse Royal Canin i, og hun har lært aldrig at forlade et rum, uden at tage mig med. Hun kan nemlig ikke holde ud, når jeg piber. Jeg har også lært hende at tage mig med i salonen på Samsø færgen. "Alle tror jo bare, at jeg er et tøjdyr", piber jeg hjerteskærende.
Når jeg er med i byen, kan du godt glemme alt om buttede babyer med lyserøde sløjfer. Intet slår en bedårende bomuldshund!
Det bedste er nu mit liv på gården "Kristensminde". Jeg er jo en fin hund, jeg kunne nemt være endt i en cementløbegård. I stedet for kæmper mit menneske en evig kamp mod burrer, vissent græs og mudder fra markerne. Så her kan du se en ægte couton med et ægte liv. Hilsen Stella - født Fortuna!