 |
 |
|
 |
 |
Familiehunde
Movieboy Clooney, 6 uger
Junglestars hvalpe
Kennel Junglestars har opdrættet to kuld hvalpe - Stjernebillede kuldet i efteråret 2009, og Moviestarskuldet i foråret 2010. Vi forventer ikke hvalpe igen før tidligst i efteråret 2011.
Hvalpe fra kennel Junglestars er opdrættet som røgfri familiehunde, og skal videre ud til røgfri, kærlige familier, som ser hvalpen som et nyt familiemedlem. De nye ejere skal være indstillet på at bruge tid på grundig pelspleje. Cotoner er langhårs pelshunde, og skal behandles som sådan. Cotoner knytter sig meget stærkt til deres mennesker, og de må derfor ikke være alene for længe hver dag. De skal have lov til at være sammen med deres mennesker så meget som muligt, og behandles nænsomt og kærligt. Cotoner elsker at lege, og vil gerne være sammen med andre hunde. Det er derfor fint, hvis de kommende købere allerede har hunde i hjemmet i forvejen.
Mine hvalpe er vant til katte og kaniner, og kan omgås dem uden problemer. Hvalpene er vant til at være meget ude, når de er vågne, og nyder at tumle omkring på græsplænen. Men samtidig elsker cotoner at agere sofapynt og hænge på sofaryggen med den lange pels dekorativt nedover puderne!
Hvis du er interesseret i at blive skrevet op til kommende hvalpekuld, så kontakt mig, så vi kan tale om det. Med venlig hilsen Ida Kristensen Gammelløkkevej 8 8305 Samsø tlf. 86590146 61546907 Email: ikk@dlgnet.dk
|
|
 |