Stella har ét års fødselsdag i morgen. Jeg har kun haft Stella siden december, men alligevel føles det, som om hun altid har været her. Måske skyldes det, at hun får flere og flere karaktertræk tilfælles med min sorte, korthårede gravhund, som gik til de evige jagtmarker et halvt år, inden Stella kom til verden. Athena - Dødens Gudinde - levede i den grad op til sit navn. Hun fulgte mig overalt og havde de mest bedårende hundeøjne, men ofte forvandlede hun sig til en ægte vildhund og spredte død og rædsel omkring sig, og nabofjendskab, når hun lystent myrdede kattekillinger og hanekyllinger.

Stellas vildeste bedrifter går ud på at plukke halefjerene af mine silkehøns. Hun har slet ikke tanker om at dræbe. Hun nægter at spise råt kød. Men siden Stella indtog Kristensminde, har mine høns nægtet at forlade hønsegården, selvom jeg gerne ville have dem til at tage dræbersnegleæg og -larver. Hun hopper op på  hanerne og piller halefjer af dem. Men dræber dem aldrig.

Stella er i virkeligheden Lykkens Gudinde. Fortuna. Men børnene ville så gerne have en prinsesse Stella, og det fik de. Jeg tænker ofte, at hun virkelig er en lykkebringer. Hun stråler af godt humør og gode hensigter. Hun er altid glad, og kan ombringe enhver sorgfuld børnetåre til leende glædestårer.

Stella skulle have været børnenes hund. Men hun er blevet min trofaste væbner. Altid ved min side, og ovenpå mine sko i entreen, når jeg forlader hjemmet. Børnene er jaloux over, at hun stryger forbi dem og op i favnen på mig, når vi vender hjem.

Hvordan orker jeg at holde af Stella, når jeg skal give omsorg til Olivia, Amalie, Alexia og Diamando, samt min mand, Morten? Svaret er enkelt: Stella elsker mig betingelsesløst. Hun plager ikke om chokolademadder, Bratzdukker, biografture, Kilac bukser og kæleri alt for sent på døgnet.  Hun plager kun om kyllingestykker og friske gåture. Hun kræver at være sammen med mig - men hun siger mig aldrig imod, brokker sig aldrig, og hun er endda ved at være tilfreds med at blive børstet igennem. Så har hun min fulde opmærksomhed.

Tak til alle jer, som i det forløbne år har hjulpet mig til at få den dejlige, smukke hund. Tak, søster Mette, som netsurfede for at finde hende til mig (se www.123hjemmeside.dk/nessie-idalina). Tak, Elisabet, som øser af din livslange erfaring med hunde og coutoner. Tak, Lis, som solgte hende til mig. Tak alle I dejlige hundemennesker, som jeg har mødt på udstillinger.

Stella skal udstilles i Ballerup på lørdag den 20. september. Det bliver spændende.

HURRA og VUF fra Ida.